Struktur og regelsæt for elever på EFA-Syd
Elever og målgruppe
Der er plads til 120 elever og målgruppen for skolen er unge under 25 år, som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en. Det er også et tilbud til unge, som har afbrudt en uddannelse, eller som slet ikke ved, hvad denne kan og evner.
Mobning
Vi tolererer ingen form for mobning. Ved kendskab til mobning på arbejdspladsen, det gælder elever og lærer, forpligter man sig til omgående at kontakte ledelsen eller fællestillidskvinden.
Mentorkorps og elevrådEFA-Syd har et mentor korps og elevråd. Er man i rådet, betyder det,at man har ansvar for at modtage de nye elever og hjælpe dem i opstarten. Det ene udelukker ikke det andet og det er frivilligt om man vil være aktiv i begge organisationer. Der er møde en gang om måneden. Som mentor skal man erhverve mentor kørekort og ved udskrivning udleveres der et diplom.
|
RundvisningHver mandag kl. 09:30 er der rundvisning og intro. Når en elev indskrives og skal starte på skolen, er der altid koblet en mentor på de første 14 dage, eller efter behov. Nye elever starter altid Tirsdag kl. 09.30 og bliver straks mødt af vejleder, faglærer og evt. mentor.
|
Indskrivning og udmeldelse |
Alle nye elever bliver efter rundvisningen præsenteret i et diasshow og oplyst om skolens regler, traditioner og muligheder m.m . Vejleder og Pædagogisk supperterstår for indskrivning. Hvis en elev bliver bortvist eller udskrevet, kontaktes UU Vejleder af skolen.
Når en elev udskrives, udleveres der et Produktionsskolebevis.
Virksomhedsbesøg og praktik
Det påhviler hvert enkelt værksted at tilrettelægge individuelle virksomhedsbesøg.
Det er muligt at komme i 2x14 dage praktik hver halve år i forskellige virksomheder og vi forventer at alle elever afholder disse. Vi er behjælpelige med at finde praktiksteder og holder løbende kontakt til praktikstedet.
Boglig undervisning og Jobansøgninger
Ud over den daglige praktiske og faglige undervisning, tilbyder et undervisningsforløb, der er baseret på faglighed ( udefrakommende skolelærer kommer to gange ugentligt og underviser i dansk og matematik ) og praktisk arbejde på de forskellige værksteder, samt produktion.
Alle elever der ikke har minimum en 9. kl afgangseksamen, tilbydes minimum 2 timers undervisning om ugen. Det er lovkrav og overholdes.
Alle elever har derudover mulighed for at få hjælp til at lave deres eget CV og hjælp til jobsøgning.
Målgruppen
Tilbuddet om at blive elev på EFA-Syd, gives til unge mellem 16 og 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. Vi er en Produktionshøjskole, som i samarbejde med dig, får dig ud i et uddannelses- eller arbejdsforløb. Vi arbejder tæt sammen med dig og resultatet er meget afhængigt af din egen indsats. Vi har et godt samarbejde med erhvervslivet i vores lokalområde og det betyder, at du som regel kan komme i praktik i de erhverv, du har interesse i.
Skoleydelse: |
Eleverne får udbetalt skoleydelse hver 14. dag. P.t. er skoleydelsen for unge under 18 år 616,00 kr. brutto i ugen og for unge over 18 år 1475,00 kr. brutto i ugen. Udebliver du fra skolen uden grund, trækker vi dig for de manglende timer i skoleydelse. Ved gentagne udeblivelser, bliver din UU vejleder underrettet.
Sygdom eller fravær
Er eleven syg eller på anden måde forhindret i at komme, skal vedkommende ringe mellem kl 08.00 og 08.30 om morgenen. Dette skal ske hver morgen, med mindre andet er aftalt. Udeblivelse medfører ingen udbetaling for de pågældende dage.
Er du under 18 år, kontakter vi dine forældre og UU Vejleder. Mere end to dages udeblivelse giver en skriftlig advarsel, som UU vejleder også modtager en kopi af.
Arbejdstid og pauser
Elevernes mødetider er mandag-torsdag fra kl. 08.00-15.00. Fredage 08.00-12.00. Der er udarbejdet en pauseplan og arbejdsskema som hænger på alle værksteder.
Samtaler
Mellem 4-6 uge bliver alle elever indstillet til en opfølgende samtale omkring forløbet på skolen. Samtalen er sammen med den pågældende faglærer. Efterfølgende er der samtaler, hvor elev, faglærer og vejleder deltager. Disse samtaler er ved 3, 6 og 9 måneder forløb. Samtalerne er lovmæssigt påbudt og overholdes.
Derudover udfyldes der hvert kvartal individuelle bedømmelsesskema/ kompetenceskema. Det første skal altid være ved 4-6 ugers samtalen. Elev, linjeleder og skolens vejleder har løbende samtaler om job - og uddannelsesmuligheder, som er aktuelle for eleven. Målet for samtalerne er, at støtte eleven i de rigtige valg og hjælpe dem i gang med de rigtige processer for at komme videre i deres uddannelsesforløb.
Vejledningsforløbet bliver lavet i tæt samarbejde med de UU Vejlederafdelinger der hører til eleven.
Mobil
Eleverne må gerne benytte deres mobiler i deres pauser, derudover kan de bruge skolens telefon, hvis der er vigtige opringninger de skal have ordnet.